Håropsætning til konfirmation 2025: En step-by-step guide
Skal du konfirmeres i 2025 og leder efter den perfekte håropsætning, du selv kan lave? Her får du en nem guide til, hvordan du selv kan lave en smuk frisure til din store dag, samt hvilke hårprodukter der sikrer et resultat der holder hele dagen.
Lad os komme i gang!
Dette skal du bruge
- Heat & Shine Leave-In Protector
- PARK Fiber Mousse
- PARK Dry Volume Spray
- Glattejern eller krøllejern
- Små hårelastikker
- Eventuelt hårpynt som søde spænder eller blomster

Step 1: Forberedelse af håret
Omend håret er vådt eller tørt, start altid med at forberede håret korrekt for at sikre en holdbar opsætning:
- Spray Heat & Shine Leave-In Protector i håret for at beskytte det mod varme.
- Fordel en passende mængde Fiber Mousse i længderne for ekstra volumen og hold.
- Føntør håret for at aktivere moussen og skabe en god base for styling. Det er vigtigt håret er helt tørt, før du går til næste step, ellers skader du håret.

Step 2: Krøl håret
- Del håret op i sektioner.
- Brug et glattejern eller krøllejern til at lave fine, bløde krøller.
- Lad krøllerne køle af og afslut med Dry Volume Spray for at give ekstra hold og volumen.
Se også denne blog: Tips til hvordan du får krøller til at holde hele dagen!

Step 3: Lav en elegant opsætning
Start med at tage en mindre sektion af håret fra toppen af hovedet, som skal være fundamentet for resten af opsætningen, og fastgør den med en tynd elastik.

Step 4:
Brug gerne en elastik, der passer til hårfarven - på denne måde gøres den mere “usynlig” i opsætningen.
Sørg for at elastikken er fastgjort, og derefter træk forsigtigt i håret for at skabe volumen i toppen.

Step 5:
Tag dernæst to mindre sektioner, på hver side af hovedet.

Step 6:
Tag hver sektion, hver for sig:
Tag den ene side og del sektionen op i to, hvorefter de snoes sammen.
Sørg for at sno indad mod hovedbunden, da dette giver den pæneste effekt til resten af opsætningen.

Step 7:
Når begge sider er snoet, fastgøres de med en tynd elastik.
Sørg for at der er lidt luft fra hovedbunden og ud til hvor de to sektioner fastgøres i elastikken.

Step 8:
Lav en løkke med de to snoede totter, og tag din første sektion og før den gennem løkken.

Step 9:
Resultatet skulle gerne se således ud. Juster lidt på håret så alle elastikker er skjult.
Her kan du med fordel tilføje lidt ekstra krøller i længderne, hvis du føler det er nødvendigt.

Step 10: Afslut med pynt og sørg for holdbarhed
Som prikken over i’et, kan du tilføje noget smuk hårpynt - på billedet bruges der brudeslør blomster, der blot stikkes ind mellem de snoede totter.
For at sikre, at din håropsætning holder hele dagen:
- Spray ekstra Dry Volume Spray for mere tekstur og hold.
Brug evt. Medium Hairspray for ekstra fiksering.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvordan forbereder jeg mit hår, så krøllerne holder længere?
Brug en volumengivende shampoo og balsam uden silikone, og sørg for, at håret er helt tørt, før du krøller det. En let mousse eller teksturspray er også vigtigt at komme i håret, for at skabe det bedste hold.
Hvilket stylingprodukt er bedst til at få krøller til at holde?
En varmebeskyttende spray kombineret med en fleksibel mousse eller en teksturspray hjælper med at fastholde krøllerne, uden at gøre dem stive.
Hvilken temperatur skal jeg bruge på mit glattejern for at opnå langtidsholdbare krøller?
- Fint hår: 150-180°C
- Normalt hår: 180-200°C
- Tykt eller groft hår: 200-220°C
Husk altid at bruge varmebeskyttelse!
Hvordan kan jeg få mine krøller til at holde uden at bruge for meget hårspray?
Lad hver krølle køle af i din hånd eller fastgør den med en hårnål, indtil den er helt kold. Brug også en let stylingcreme eller mousse inden styling.
Kan jeg booke en tid til en professionel konfirmationsopsætning?
Hvis du gerne vil nyde dagen og ikke stresse over håret, så kan du finde din nærmeste PARK frisør her og booke en tid til en professionel styling.