Dansk

Psoriasis i hovedbunden eller skæl? Sådan kender du forskellen

Psoriasis i hovedbunden kan give skæl, kløe og irritation. Læs videre her om symptomer, årsager og effektive løsninger – inkl. tips om skånsom løsning med PARK Perilla-serien.

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med dermatologisk sygeplejerske Mathilde Harding Iversen, der har bidraget med faglige vurderinger af psoriasis i hovedbunden og vores Perilla serie.

Hvad er psoriasis i hovedbunden

Psoriasis er en kronisk autoimmun hudsygdom, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens egne celler. Det får hudcellerne til at dele sig langt hurtigere end normalt, hvilket resulterer i fortykket og skællende hud samt rødme.
Mathilde Harding Iversen, forklarer: “Ved psoriasis deler cellerne sig hyppigere og hober sig op i lag. Resultatet bliver fortykket, skællende hud samt rødme, som bevirker, at huden afstødes – det er det, vi oplever som skæl.”

For mange betyder det, at hudens naturlige barriere svækkes, hvilket gør det svært at holde på fugten. Det kan føre til kløe, irritation, tørhed og en følelse af stramhed i hovedbunden. 

Symptomer på psoriasis i hovedbunden

  • Tydelige røde plamager dækket af skæl
  • Flager, der kan ligne skæl i hovedbunden
  • Kløe, svie og ømhed
  • Eventuelt hårtab i særligt irriterede områder

Psoriasis og skæl – hvad er forskellen

Mange forveksler psoriasis i hovedbunden med almindeligt skæl. Skæl skyldes oftest tørhed eller overvækst af hudsvampen Malassezia, mens psoriasis er en autoimmun tilstand.
“Ved skæl ser man ofte gullige, klistrende flager og en fedtet hovedbund, mens psoriasis giver tørre, skællende områder med rødme og irritation,” forklarer Mathilde Harding Iversen.

Læs mere om skæl her.

Årsager til psoriasis i hovedbunden

Udover arvelige faktorer kan psoriasis forværres af stress, infektioner, visse typer medicin, hormonelle forandringer og miljøpåvirkninger som kulde og tør luft.
Ifølge Mathilde Harding Iversen: “Psoriasis er en sygdom, hvor immunforsvaret går i overgear. Den resulterende betændelsestilstand i huden gør, at huden bliver tør, irriteret og mister sin evne til at holde på fugt.”

Udløsende faktorer du skal være opmærksom på

  • Stress og søvnmangel
  • Kulde og tør luft
  • Hyppig hårvask
  • Stærke hårprodukter eller hårfarve med parfume og alkohol

Enkelte tips til hvad du kan gøre for at bekæmpe psoriasis i hovedbunden

  1. Vælg milde produkter med nærende ingredienser såsom perilla bladekstrakt, rosmarinolie og mynteolie – eller parfumefri produkter.
  2. Undgå at klø og kradse i hovedbunden.
  3. Brug blid børstning for at fjerne løse skæl.
  4. Hold hovedbunden fugtet med skånsom pleje.
  5. Reducér stress og sov regelmæssigt.

Hvis psoriasis i hovedbunden giver kraftig smerte, blødninger eller ikke forbedres med skånsom pleje, bør du kontakte din læge eller en hudspecialist.

Skånsom hårpleje i hverdagen

Ved psoriasis er det vigtigt at bruge produkter uden skrappe kemikalier, parfume og alkohol, da disse kan irritere en allerede svækket hudbarriere.
Mathilde Harding Iversen understreger: “Parfume og alkohol kan virke udtørrende og vævsirriterende. Når hudbarrieren er brudt, som den ofte er ved psoriasis, bør man undgå produkter med duftstoffer og i stedet vælge milde, parfumefri alternativer.”

Produkter målrettet tør hovedbund og skæl kan lindre irritation og hjælpe huden med at genopbygge sin naturlige balance.

PARK Perilla-serie – hårpleje mod skæl og tør hovedbund

PARK Perilla shampoo og conditioner er udviklet til sart og irriteret hovedbund. Serien hjælper med at reducere kløe, tørhed og synligt skæl uden at irritere huden.
“Perilla indeholder et bioaktivt bladekstrakt, som har dokumenteret antiinflammatorisk virkning,” fortæller Mathilde Harding Iversen. “Det betyder, at ingrediensen dæmper betændelsestilstande og samtidig virker som antioxidant mod oxidativ stress. Den tilføjer fugt og mindsker rødme – og er derfor særligt velegnet til psoriasisramt hud.”

  • Mild og sulfatfri
  • Indeholder naturlig perillaolie med antiinflammatorisk virkning
  • Skaber en sund hovedbund i balance

Se mere om Perilla-serien her

Sådan bruger du Perilla-serien

  1. Massér shampooen blidt ind i hovedbunden og skyl grundigt.
  2. Afslut med conditioner for ekstra pleje og fugt.
  3. Brug serien regelmæssigt for det bedste resultat.

Andre ingredienser, der gavner en sensitiv hovedbund

Ifølge Mathilde Harding Iversen er flere ingredienser særligt gavnlige ved tør og skællende hovedbund:

  • Hyaluronsyre – fugtbinder, der hjælper huden med at holde på fugt
  • Sheabutter – beskytter hudbarrieren og tilfører vitaminerne A, E og F
  • Druekerneolie – rig på antioxidanter, styrker hudens modstandskraft
  • Rosmarinolie – stimulerer blodcirkulation og har antibakteriel effekt
  • Mynteolie – kølende og kløestillende effekt
  • Coco-glucoside – mildt indholdsstof, ideelt til sensitiv hud

FAQ – om psoriasis i hovedbunden

Hvad er psoriasis i hovedbunden?

Psoriasis i hovedbunden er en kronisk autoimmun hudsygdom, hvor huden danner røde, skællende områder, ofte ledsaget af kløe, tørhed og irritation.

Er psoriasis i hovedbunden smitsom?

Nej. Psoriasis er ikke smitsom, men en reaktion i immunforsvaret.

Hvordan behandles psoriasis i hovedbunden?

Behandling kan omfatte medicinske produkter, men skånsom hårpleje mod skæl og tør hovedbund kan støtte helingsprocessen. Perilla-serien kan anvendes som supplement for at berolige huden og mindske rødme.

Kan hårfarve eller stylingprodukter forværre psoriasis?

Ja. Produkter med parfume, alkohol og stærke kemikalier kan irritere hovedbunden. Vælg milde alternativer for at undgå udtørring.

Hvilken type hårpleje kan jeg bruge mod skæl og psoriasis?

Milde serier som PARK Perilla mod skæl og tør hovedbund, hjælper med at reducere kløe, tørhed og irritation, samtidig med at de genopretter fugtbalancen.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om Perilla passer til mit hår?